Værktøjerne bag vores kildekritik: tjekliste, kildelog og to søgninger

Når kursisterne første gang møder emnet kildekritik og verifikation, vil mange gerne i gang med at optage med det samme. Jeg underviser i lyd og feltøvelser, så jeg ser tit, hvad der sker, når research springes over: man står med fin lyd og gode billeder af noget, man ikke kan stå inde for. Derfor starter vi med papir og skærm, ikke med mikrofon.

Det første redskab er kildeloggen. Den er et simpelt regneark eller en side i notesbogen, hvor hver oplysning får en linje: hvad der påstås, hvem der siger det, hvor du fandt det, og hvornår du så det. Loggen tager få minutter at føre, men den gør det muligt at gå tilbage og forklare, hvorfor du valgte at tro på en oplysning, også en uge senere.

• Hvad påstås der, i én sætning
• Hvem er afsender, og hvad ved vedkommende førstehånds
• Hvor og hvornår blev oplysningen set
• Hvilken anden kilde bekræfter eller modsiger den

Loggen virker kun, hvis den føres, mens du researcher, ikke bagefter. På kurset får kursisterne en skabelon med fem kolonner, og vi øver os på en lille case med blandet materiale: en pressemeddelelse, et opslag i en lokal gruppe, en officiel tabel og en samtale. Opgaven er ikke at finde sandheden, men at skrive ærligt ned, hvad hver kilde faktisk kan bære.

Vi skelner mellem tre slags oplysninger: dem du selv har set eller hørt, dem en anden har set og fortalt dig om, og dem der blot cirkulerer. Den sidste slags får en markering, og den må ikke stå alene i en reportage. Mange kursister bliver overraskede over, hvor stor en del af deres første udkast der hører til den kategori. Det er en nyttig erkendelse, og den kommer hurtigt.

Krydstjek bliver nemmere, når rækkefølgen er den samme hver gang. Vi anbefaler at gå fra det nære til det fjerne: først afsenderens egne oplysninger, så en uafhængig kilde, så et dokument eller en optælling, der kan kontrolleres. Hvis to kilder kun gentager hinanden, tæller de som én, og det spørgsmål stiller vi højt på holdet, hver gang et resultat ser overbevisende ud.

Vi øver også at søge på en påstand med modsat fortegn. Skriver du kun ord, der bekræfter din vinkel, finder du kun bekræftelse. Prøv i stedet at søge efter kritik, rettelser og andre forklaringer. Det tager ti minutter ekstra og sparer ofte et helt interview, der ellers ville være bygget på sand. Resultatet noterer du i loggen, også når det ikke støtter din idé.

• Afsenderens egne oplysninger først
• Mindst én uafhængig kilde, ikke en gentagelse
• Et dokument, en tabel eller en optælling
• En søgning efter modargumenter og rettelser

Optagelser fra andre kræver samme omhu som tekst. Vi bruger omvendt billedsøgning for at se, om et billede har været brugt før, og vi kigger på detaljer i selve optagelsen: skilte, skygger, vejrforhold, dialekt og baggrundsstøj. Som lydinstruktør lægger jeg vægt på det sidste, for lyden afslører ofte, at en optagelse ikke stammer fra det sted eller tidspunkt, den påstås at stamme fra.

Når kursisterne selv filmer i felten, noterer de sted, tidspunkt og kameraets position i loggen med det samme. Det lyder småt, men det gør, at du kan dokumentere dine egne optagelser på samme måde, som du vurderer andres. Et klip uden sporbar oprindelse bliver i vores øvelser ikke brugt i den færdige reportage, uanset hvor godt det ser ud.

Uenighed mellem kilder er normalt og ikke et tegn på, at researchen er gået galt. Vi lærer kursisterne at beskrive uenigheden præcist: hvem siger hvad, og hvad hver af dem kan vide. Nogle gange kan en tredje kilde afgøre sagen. Andre gange er det mest ærlige at fortælle, at spørgsmålet er åbent, og hvad der mangler for at lukke det.

Vi øver en kort afsluttende vurdering for hver central oplysning: sikker, sandsynlig, uafklaret eller afvist. Vurderingen skrives i loggen med en begrundelse på en til to sætninger. Den følger med ind i manuskriptet og styrer formuleringerne, så du skriver, at noget er oplyst af en part, når det kun er det, og ikke som en fastslået kendsgerning.

• Sikker: bekræftet af to uafhængige kilder
• Sandsynlig: én stærk kilde, ingen modsigelser
• Uafklaret: kilder uenige eller for svage
• Afvist: kan afkræftes eller ikke spores

Efter modulet har du tre ting, du kan bruge uden for kurset: en kildelogskabelon, en fast krydstjekrækkefølge og en vurderingsskala til dine egne optagelser. Ingen af delene kræver dyrt udstyr, kun en telefon, en computer og vane. Vi bruger skabelonerne igen i feltøvelserne, hvor du skal dokumentere dit research, før du må optage dine første interviews.

Husk at reportina er en uddannelsesplatform og ikke en nyhedsorganisation. Øvelserne bruger materiale, der er lavet til undervisning, og du bliver ikke bedt om at udgive noget. Formålet er, at du bliver tryg ved processen, så du senere kan bruge den på dine egne projekter, uanset om de handler om en forening, et lokalt emne eller en historie, du selv har fundet.