Interviewfejl, der koster dig det gode citat, og hvordan du undgår dem
Mathilde Kjærsgaard
5 min. læsetid
Mathilde gennemgår de fejl, vi oftest ser, når kursister optager deres første interviews, fra manglende forberedelse til spørgsmål, der lukker samtalen, og viser, hvad du kan gøre i stedet.
Fejl nummer ét: du møder op uden en plan for samtalen
Når jeg ser kursisternes første optagelser, er det typiske problem ikke kameraet, men samtalen. Mange kommer med en vag fornemmelse af emnet og håber, at gode svar opstår af sig selv. Det gør de sjældent. Resultatet er et interview, der driver rundt, og som du bagefter ikke kan klippe i, fordi der ikke er en tråd at følge.
En plan behøver ikke være lang. Skriv en enkelt sætning, der siger, hvad din reportage skal undersøge, og vælg tre til fem områder, du vil omkring. Under hvert område noterer du et par åbne spørgsmål og det, du allerede ved, så du ikke bruger den andens tid på noget, du kunne have slået op.
Planen er et udgangspunkt, ikke et manuskript. Den giver dig ro til at lytte, og det er netop lytningen, der får dig til at opdage det, du ikke havde forudset. Uden plan lytter du nervøst. Med plan lytter du nysgerrigt.
- Formulér undersøgelsen i én sætning
- Vælg få temaer frem for mange spørgsmål
- Notér, hvad du allerede ved om personen
Fejl nummer to: spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej
Lukkede spørgsmål er den hyppigste vane, vi arbejder os fra på kurset. Spørger du: Var det en svær tid? får du et ja, og så står du dér med stilhed og et kamera, der kører. Det er ikke den interviewedes skyld. Du har givet svaret på forhånd og bedt om en bekræftelse.
Prøv i stedet at begynde med hvordan, hvad og fortæl mig om. Hvordan var den første uge? Hvad tænkte du, da du så resultatet? Den slags spørgsmål inviterer til en lille fortælling, og fortællinger er det, du kan bruge i en reportage. Søren plejer at sige, at et godt spørgsmål er kort og har plads til flere svar.
Træn det højt, før du optager. Skriv dine spørgsmål ned, og stryg alle, der kan besvares med et enkelt ord. Det tager ti minutter og ændrer interviewets kvalitet mærkbart.
Fejl nummer tre: du springer det opfølgende spørgsmål over
Mange holder fast i deres liste og går videre, så snart den anden har svaret. Men det interessante ligger ofte i halvsætningen, hvor personen siger noget som: det var nok ikke helt, som jeg havde regnet med. Hvis du fortsætter til næste punkt, mister du netop det øjeblik.
Opfølgningen kræver, at du faktisk lytter, og at du tør lade tavsheden stå et sekund eller to. Mange fyldes af trang til at redde samtalen, men en kort pause får ofte den anden til at uddybe af sig selv. Brug små vendinger som: Hvad mener du med det? eller Kan du give et eksempel?
I rollespillene på kurset øver vi netop det. En kursist interviewer, en anden spiller kilden, og observatøren tæller, hvor mange gange der bliver fulgt op. Det er ofte overraskende få første gang, og markant flere anden gang.
- Lyt efter halvsætninger, der peger videre
- Lad pausen stå et par sekunder
- Bed om et konkret eksempel
Fejl nummer fire: du glemmer, at det er et samtalemenneske foran dig
Nervøsitet gør, at vi kigger i notaterne i stedet for på personen. Det mærker den interviewede med det samme, og svarene bliver kortere og mere forsigtige. Et interview er først og fremmest en samtale mellem to mennesker, hvor den ene tilfældigvis optager.
Brug de første minutter på at tale om andet end emnet, og forklar, hvad optagelsen skal bruges til, og hvordan du vil omgås materialet. Spørg om lov, og fortæl, at personen gerne må sige tingene om. Den åbenhed skaber tillid, og tillid giver bedre citater end nogen spørgsmålsteknik.
Når vi øver med frivillige i felten, bliver kursisterne ofte forbløffede over, hvor generøse folk er, når de mødes med ordentlig interesse. Placér dig i øjenhøjde, hold kontakten, og lad notaterne være en støtte, ikke et skjold.
Fejl nummer fem: du lytter ikke tilbage efter optagelsen
En fejl, der først viser sig bagefter, er at lade optagelsen ligge uden at gennemgå den. Hold dig ikke til erindringen fra stedet, den er uskarp. Lyt hele interviewet igennem samme dag, og marker de steder, hvor du afbrød, hvor spørgsmålet var for langt, eller hvor du lod et vigtigt spor ligge.
Det er den hurtigste vej til at blive bedre. Skriv tre ting ned, du ville gøre anderledes, og tag dem med til næste interview. Gem også de gode øjeblikke, så du kan se, hvad der virkede.
I de efterårsuger, hvor mange begynder på deres første reportager, anbefaler jeg at tage et kort interview med en bekendt som træning. Det koster ingenting, og du får en optagelse at lære af uden pres.
- Lyt hele optagelsen igennem samme dag
- Notér tre konkrete forbedringer
- Øv med en bekendt før det rigtige interview
Sådan samler du det til en vane
Fejlene hænger sammen: manglende plan fører til lukkede spørgsmål, som fører til få opfølgninger, og så er samtalen død. Den gode nyhed er, at forbedringerne også hænger sammen. Forbered dig lidt bedre, og dine spørgsmål bliver bedre. Bliv bedre til at lytte, og opfølgningerne kommer af sig selv.
Vælg én ting ad gangen. Næste interview handler måske kun om at undgå ja og nej. Det efterfølgende om at lade pausen stå. Små, bevidste skridt giver mere end gode forsæt om at gøre alt rigtigt på én gang.
På kurset får du lov til at øve alt dette i trygge rammer, med feedback fra en instruktør og en medkursist, før du står i en rigtig situation. Det er et håndværk, og håndværk bliver man bedre til ved at gentage det.
Gode interviews bygger sjældent på talent alene. De bygger på forberedelse, åbne spørgsmål, opfølgning og en oprigtig interesse for den, du taler med. Vælg én af fejlene her, og arbejd bevidst med den i dit næste interview. Lyt bagefter til optagelsen, og se, hvad der ændrede sig. Det er sådan, håndværket vokser, og det er den måde, vi øver det på i felten.
Læs også
Bag om interviewet: sådan forbereder vi en samtale før optagelsen
Søren Lauritsen viser, hvordan forberedelse, rollespil og opfølgende spørgsmål hænger sammen, når kursisterne øver interviewteknik med frivillige i felten.
Karens interview ved havnen: da vinden næsten ødelagde lyden
En kursists første feltinterview endte med brugbar lyd, fordi hun flyttede mikrofonen og skiftede vinkel. Sådan så forløbet ud, trin for trin, fra første optagelse til færdig lyd.