Seks fejl i mobilvideo, der koster dig brugbart materiale

Den hyppigste fejl ser jeg hver gang et nyt hold går i felten: telefonen holdes lodret, fordi det er sådan, man plejer at holde den. Resultatet er smalle billeder med sorte bjælker, når materialet skal ind i en vandret tidslinje. Du mister bredde, og det bliver svært at bygge scener med flere personer eller et sted, der skal kunne aflæses.

Beslut dig for retningen, før du trykker på optag. Skal reportagen vises vandret, så vend telefonen, og lad være med at tænke, at du lige kan beskære bagefter. En beskæring af lodret materiale giver ringe opløsning og et kornet billede. Hvis du skal bruge lodret video til et bestemt format, så optag det som en bevidst særskilt optagelse.

På kurset øver vi det med en enkel regel: orienteringen vælges i planlægningen og skrives øverst på shotlisten, så den ikke bliver et tilfældigt valg midt i optagelsen.

• Vælg retning inden første optagelse
• Skriv den på shotlisten
• Undgå at beskære lodret materiale til vandret

I efterårets lave sol er modlys en klassiker. Din interviewperson står foran et lyst vindue eller en lav sol, og ansigtet bliver til en mørk silhuet. Telefonens automatik justerer efter det lyseste og lader det vigtigste forsvinde. Mange opdager det først, når de ser materialet på computeren.

Gå i stedet efter lyset. Placer personen, så lyset rammer ansigtet fra siden eller skråt forfra, og stil dig selv med solen i ryggen eller ved siden af. Er du indendørs, så drej personen mod vinduet. Tryk på ansigtet på skærmen, og lås eksponeringen, så billedet ikke pumper op og ned, mens I taler.

Tag desuden et par sekunder til at tjekke billedet, før samtalen begynder. Det koster næsten ingenting, og det redder optagelser, du ikke kan tage om.

• Lyset skal ramme ansigtet, ikke baggrunden
• Lås eksponeringen på ansigtet
• Tjek billedet, inden du går i gang

Rystet billede er den fejl, der oftest gør materiale ubrugeligt. Det skyldes sjældent, at du er uøvet, men at du holder telefonen med én hånd og går samtidig. Mikrobevægelser i armen bliver tydelige, især når du filmer med zoom, og seeren opfatter det som uprofessionelt eller som utilsigtet uro i scenen.

Brug begge hænder, hold albuerne ind til kroppen, og stå med let bøjede knæ. Støt dig mod en væg, et gelænder eller en bil, hvis du kan. Et lille stativ eller en gimbal gør en stor forskel, men også en tom flaske eller en rygsæk under telefonen kan give en stabil base til en statisk optagelse.

Undgå digital zoom. Gå hellere tættere på, eller skift til det objektiv, der passer til afstanden. Det giver et skarpere billede og mindre rystelse.

• Begge hænder og albuer ind til kroppen
• Støt dig mod noget fast
• Gå tættere på i stedet for at zoome

Når du er nervøs i felten, stopper du optagelsen for tidligt. Du får tre sekunder af en person, der går forbi, og når du skal klippe, er der ingen luft i begyndelsen eller slutningen. Klippet kan ikke bruges til overgange, og du har ingen mulighed for at lade en handling spille færdig.

Lad optagelsen køre i mindst ti sekunder, også for billeder, du tror kun skal vare to. Vent et par sekunder, før du begynder at bevæge dig, og et par sekunder, efter handlingen er slut. De ekstra sekunder er det, redigeringen bygger på. Det samme gælder, når du filmer detaljer til supplerende billeder.

Husk at lagerpladsen er sjældent problemet. Tjek den dog før du tager af sted, så du ikke bliver tvunget til at slette undervejs.

• Minimum ti sekunder pr. optagelse
• Vent før og efter handlingen
• Tjek lagerplads, inden du tager afsted

Mange optager alt i samme afstand: et halvtotal af en person, et halvtotal af et sted, et halvtotal af en detalje. Når det skal klippes sammen, mangler der variation, og fortællingen bliver flad. Seeren får ikke nogen fornemmelse af rum eller rækkefølge.

Planlæg tre størrelser for hver scene: et overblik, der viser stedet, en halvnær optagelse, der viser handlingen, og en nærbillede, der viser en detalje. Det giver dig noget at klippe imellem. Skift også vinkel, så du ikke har en hel scene taget fra samme sted i øjenhøjde.

Det er netop den slags tænkning, vi øver i feltøvelserne: du går ud med en shotliste og kommer hjem med materiale, der kan klippes uden at du skal gætte, hvad der mangler.

• Overblik, halvnær og detalje i hver scene
• Skift vinkel mellem optagelserne
• Brug shotlisten som tjekliste

Den dyreste fejl er den, du opdager hjemme. Fokus lå på baggrunden, lyden var væk, eller telefonen standsede efter få minutter, fordi lageret var fyldt. Så er personen gået, lyset er skiftet, og stedet kan ikke genskabes.

Afsæt et par minutter, inden du pakker sammen, til at spille de vigtigste klip igennem. Se på skarphed, lys og billedindhold, og lyt med høretelefoner. Spørg dig selv, om du har det, du skal bruge til indledning, midte og afslutning. Hvis noget mangler, kan du endnu rette det.

Gør det til en fast vane i felten. Det virker ikke som meget, men det adskiller dem, der leverer brugbart materiale hurtigt, fra dem, der må vende tilbage.

• Afspil nøgleklip på stedet
• Lyt med høretelefoner
• Tjek mod shotlisten før du forlader stedet