Kildekritik i efterårets nyhedsstrøm: sådan tjekker du, før du optager
Mathilde Kjærsgaard
5 min. læsetid
Efteråret bringer valgstof, budgetter og vejrhistorier. Her er en arbejdsgang til at vurdere kilder og dokumentere dit research, inden kameraet tændes.
Hvorfor efteråret er en travl tid for researchen
Når dagene bliver kortere, fyldes nyhedsstrømmen. Kommunale budgetter lægges frem, foreninger holder generalforsamlinger, og vejret giver historier om storm, høst og mørke cykelstier. Alt det ligger lige for, når du vil øve dig i at lave reportage, og det er netop her, kildekritikken bliver sat på prøve.
Jeg møder ofte kursister, der griber kameraet første dag, fordi emnet føles aktuelt. Men aktualitet er ikke det samme som sandhed. Et opslag, der deler sig hurtigt, kan være vinklet, ufuldstændigt eller flere år gammelt. Derfor starter jeg altid med en stille runde ved skrivebordet, før nogen skal ud i felten.
Denne artikel handler om den første del af kildekritikken: hvordan du vurderer, hvem der siger hvad, og hvordan du holder styr på det. Den næste del af emnet ligger hos en anden artikel, så her bliver det ved grundarbejdet.
Spørg først: hvem har skabt materialet, og hvorfor
Den første test er enkel. Find ud af, hvem der har skabt det, du kigger på, og hvad vedkommende kan tænkes at ville opnå. En pressemeddelelse fra en forening er ikke forkert, fordi den er vinklet, men du skal vide, at den er skrevet for at fremme foreningens sag.
Se efter, om afsenderen selv har været til stede, eller om oplysningerne er gengivet fra andre. Jo flere led mellem hændelsen og det, du læser, desto større er risikoen for, at noget er faldet af eller ændret undervejs. Gå så vidt muligt tilbage til det oprindelige led.
Notér afsenderen, tidspunktet og den præcise formulering, du vil bruge. Det lyder trivielt, men det er den vane, der senere redder dig, når nogen spørger, hvor du har oplysningen fra.
- Hvem har lavet det, og hvad vil afsenderen opnå?
- Var afsenderen selv til stede, eller er det genfortalt?
- Kan du nå frem til det oprindelige materiale?
Krydstjek med mindst to uafhængige kilder
En oplysning bliver ikke mere troværdig, fordi den står tre steder. Hvis alle tre har skrevet af fra den samme kilde, har du i realiteten kun én. Uafhængighed betyder, at kilderne har haft hver deres adgang til sagen.
I praksis kan du sammenholde et dokument med en person, der var til stede, og med en tredje, der ikke har interesse i udfaldet. Når to af dem peger i samme retning, og den tredje ikke modsiger, kan du begynde at stole på det. Når de er uenige, er uenigheden ofte selve historien.
Billeder kræver ekstra omhu. Tjek, hvor og hvornår et klip er optaget, ved at sammenligne bygninger, skiltning, vejr og skyggernes retning med det, du ved om stedet. Efterårslys med lave solstråler er en god anledning til at øve netop det.
- Afgør om dine kilder reelt er uafhængige af hinanden
- Sammenhold dokument, øjenvidne og en neutral part
- Placér billeder i tid og sted ud fra detaljer i motivet
Dokumentér undervejs, ikke bagefter
Mange venter med at skrive ned, til de er færdige. Så er halvdelen glemt. Jeg anbefaler et simpelt researchark med en linje pr. oplysning: hvad der påstås, hvem der siger det, hvordan du har tjekket det, og hvor sikker du er.
Gem skærmbilleder med dato, link til dokumenter og navne på dem, du har talt med. Giv hver fil et sigende navn. Når du senere klipper, kan du på få sekunder finde ud af, om en udtalelse hviler på noget solidt eller bare på en fornemmelse.
Arket behøver ikke være pænt. Det skal være ærligt. Skriv også ned, hvad du ikke har kunnet bekræfte, så du ikke ved et uheld lader det glide ind i manuskriptet som et faktum.
- Én linje pr. oplysning: påstand, afsender, kontrol, sikkerhed
- Gem skærmbilleder med dato og links
- Skriv det ned, du ikke har kunnet bekræfte
En øvelse til de kommende uger
Vælg en lokal sag, der er i gang nu, for eksempel en høring om trafik eller en forenings plan for vinterens aktiviteter. Sæt en time af og find tre kilder til samme oplysning. Udfyld researcharket, og markér, hvilke led der er uafhængige.
Prøv derefter at formulere sagen i tre sætninger, hvor hver sætning kun indeholder det, du kan dokumentere. Du vil sandsynligvis opdage, at den tredje sætning er den svageste. Det er værdifuld viden, før du planlægger optagelser.
Først når du kan forsvare de tre sætninger, giver det mening at lave en shotliste. Øvelsen koster intet andet end tid, og den afslører hurtigt, om din vinkel bærer.
Når research og optagelse mødes
Godt research ændrer den måde, du filmer på. Når du ved, hvilke oplysninger der er sikre, ved du også, hvilke billeder der skal dokumentere dem, og hvor du skal spørge nærmere i interviewet. Researchen bliver din skabelon for dagen i felten.
Husk, at kildekritik ikke stopper, når kameraet kører. Folk fortæller ting, du ikke har hørt før, og dem skal du behandle med samme skepsis. Notér dem som påstande, og følg dem op bagefter, i stedet for at tage dem for gode varer.
På vores kursus øver vi netop denne vekselvirkning, så den bliver til en rolig rutine frem for en stresset kontrolrunde.
Kildekritik er ikke en hindring for at komme i gang, men det, der gør dit materiale brugbart. Brug de mørke eftermiddage til at sætte dig ind i sagen, tjek hver oplysning mod uafhængige kilder, og skriv det hele ned undervejs. Så står du i felten med tryghed og klare spørgsmål, og dine optagelser bliver bedre, fordi de bygger på noget, du kan stå inde for.
Læs også
Karens interview ved havnen: da vinden næsten ødelagde lyden
En kursists første feltinterview endte med brugbar lyd, fordi hun flyttede mikrofonen og skiftede vinkel. Sådan så forløbet ud, trin for trin, fra første optagelse til færdig lyd.
Reportagens opbygning, når mørket falder på: forbered efteråret
Efteråret giver korte dage og blødt lys. Her er råd til at planlægge scener, indledning og afrunding, så din reportage holder sammen, også når tiden i felten er knap.
