reportina
BlogNyt om pensum

Fra vinkel til afrunding: sådan bygger vi reportagen op på kurset

Camilla Brøndum

5 min. læsetid

Vi har samlet forløbet om reportagens opbygning i én rækkefølge, så du går fra vinkel og manuskript til scener og afrunding med feltøvelser undervejs.

Fra vinkel til afrunding: sådan bygger vi reportagen op på kurset

Hvorfor vi har ændret rækkefølgen

I efteråret har vi flyttet rundt på modulet Reportagens opbygning, så det følger den vej, en reportage faktisk går. Tidligere startede mange deltagere med at klippe og opdagede først bagefter, at fortællingen manglede en bærende tanke. Nu begynder vi med vinklen, går videre til manuskriptet og først derefter til scenerne og afrundingen.

Det lyder som en lille ændring, men den ændrer meget i øvelserne. Du bruger de første timer på at formulere, hvad din reportage handler om, og hvorfor den er værd at se. Det er et spørgsmål, der kan besvares i to sætninger, og som du vender tilbage til hver gang du er i tvivl om en optagelse.

Jeg er instruktør i lyd og feltøvelser, og jeg ser forskellen tydeligt ude i marken. Deltagere med en klar vinkel ved, hvad de skal lytte efter og hvilke billeder de mangler, mens andre optager løbende og håber, at det hænger sammen bagefter.

  • Først vinklen i to sætninger
  • Derefter manuskript og shotliste
  • Så scener og optagelser
  • Til sidst klip og afrunding

Vinklen: hvad handler reportagen egentlig om

En vinkel er ikke et emne. Emnet kan være en lokal genbrugsbutik, men vinklen er, hvorfor netop den butik fortjener fem minutters opmærksomhed. På kurset øver du dig i at skære emnet ned til en påstand eller et spørgsmål, som reportagen kan svare på.

Du får en kort skabelon, hvor du skriver vinklen, de personer du gerne vil tale med, og de steder du skal filme. Skabelonen er ikke bindende. Den er et sted at tænke højt, og du må gerne ændre den, når research eller et interview viser noget andet.

Vi læser vinklerne højt i klassen og stiller de samme tre spørgsmål til hver: Hvem har gavn af at se den? Hvad ved vi allerede? Hvad mangler vi at finde ud af? Svarene viser hurtigt, om vinklen er skarp nok til at bære en reportage.

Manuskriptet som arbejdsredskab

Mange tror, at et manuskript er noget, man skriver færdigt før optagelsen. I vores forløb er det mere en plan, der udvikler sig. Du skriver en første version med indledning, tre til fire scener og en afrunding, og så retter du den, efterhånden som du får materiale i hus.

Til hver scene noterer du, hvad der skal ses, hvad der skal høres, og hvad seeren skal forstå. Den øvelse tvinger dig til at tænke i billeder og lyd i stedet for kun i ord. Det er her, shotlisten kommer ind som et praktisk bindeled mellem manuskript og optagelse.

Jeg beder altid deltagerne tage manuskriptet med ud i marken, selv når det er foldet sammen i lommen. Det giver ro at kunne tjekke, om man mangler en indledende totalbillede eller en lyd fra stedet, før man pakker sammen.

  • Én linje pr. scene om, hvad seeren skal forstå
  • Notér både billede og lyd
  • Ret manuskriptet efter optagelserne

Scener, der hænger sammen

En scene har en begyndelse, en midte og et lille slut, ligesom hele reportagen. På kurset øver du dig i at optage scener i bidder: et etablerende billede, en handling, et detaljebillede og en reaktion. Det giver dig materiale at klippe mellem, uden at fortællingen mister tråden.

Vi arbejder med feltøvelser, hvor du får en halv time på et sted i Aalborg og skal komme hjem med en komplet scene. Tidsrammen er med vilje stram, fordi den lærer dig at prioritere, hvad der er vigtigt at få på optagelsen.

Bagefter ser vi optagelserne sammen. Typiske fund er manglende overgange, lyd der skifter karakter mellem klip, og scener der starter midt i handlingen uden at sætte seeren ind i, hvor vi er.

Indledning og afrunding

Indledningen skal give seeren en grund til at blive. Det behøver ikke være dramatisk. Ofte er det et konkret billede, en lyd eller en sætning fra en person, der peger ind mod reportagens spørgsmål. Vi øver flere versioner af den samme indledning og sammenligner dem.

Afrunding er den del, de fleste skynder sig igennem. En god afrunding vender tilbage til vinklen og viser, hvad vi nu ved, som vi ikke vidste i starten. Den må gerne være stille og kort, og den skal ikke love mere, end reportagen har dækning for.

Jeg minder deltagerne om, at en reportage ikke behøver at have en konklusion, men den skal have en afslutning. Forskellen er, at afslutningen giver seeren plads til at tage fortællingen med sig, mens en konklusion lukker døren.

  • Åbn med et konkret billede eller en lyd
  • Vend tilbage til vinklen til sidst
  • Undgå at love mere end materialet bærer

Hvad du kan tage med dig videre

Efter modulet har du en færdig skabelon til vinkel, manuskript og shotliste, som du kan bruge igen på dine egne projekter. Du har også prøvet at gennemføre hele rækkefølgen på en lille reportage og fået kommentarer fra både instruktører og medkursister.

Det er ikke en genvej til at blive journalist, og vi lover ingen bestemte resultater. Til gengæld får du et fast greb om, hvordan en fortælling bygges, og det kan du bruge både i dit arbejde, i foreningslivet og i personlige projekter.

Hvis du er i tvivl om, om modulet passer til dit niveau, så skriv til os via kontaktsiden. Vi svarer gerne på, hvad du bør have prøvet i forvejen, og hvad vi går igennem fra bunden.

Reportagens opbygning er nu samlet i ét forløb, hvor vinklen kommer først, manuskriptet bliver et levende redskab, og scenerne optages med klippet i tankerne. Du øver dig i marken, får respons og går hjem med skabeloner, du selv kan bruge. Har du spørgsmål til forløbet, er du velkommen til at skrive via kontaktsiden.

Læs også

  1. Kildekritik i efterårets nyhedsstrøm: sådan tjekker du, før du optager

    Efteråret bringer valgstof, budgetter og vejrhistorier. Her er en arbejdsgang til at vurdere kilder og dokumentere dit research, inden kameraet tændes.

  2. Seks fejl i mobilvideo, der koster dig brugbart materiale

    De mest almindelige fejl, når du optager reportage på smartphone: lodret kadre, svagt lys, rystet billede og for korte klip. Her ser du, hvordan du undgår dem i felten.

  3. Hvad interviewtræning koster, og hvad der driver prisen

    Prisen på interviewteknik afhænger af gruppestørrelse, feltdage og feedback. Her gennemgår jeg, hvad der er med, og hvad der gør forløbet dyrere eller billigere.

reportina

Uddannelsesplatform i Aalborg for voksne, der vil lære multimedie-reportage og videojournalistik: research, interview, mobilvideo, lyd og klip.

Kom i kontakt

Jyllandsgade 42
9000 Aalborg
+45 98 12 47 36
kontakt@reportina.dk

Træffetider

Man-tor
9:00-16:00
Fredag
9:00-14:00
Lør-søn
Lukket