Tjekliste før du beslutter dig for B-roll og klip
Søren Lauritsen
6 min. læsetid
Spørgsmålene her hjælper dig med at afgøre, om du er klar til at planlægge shotlister, samle supplerende billeder og klippe en reportage, der hænger sammen.

Start med spørgsmålet: hvad skal billederne bevise?
Før du overvejer et kursus i klip eller dine egne optagelser, så skriv én sætning om, hvad reportagen handler om. B-roll er ikke pynt. Det er de billeder, der viser det, fortælleren siger, og som giver seeren tid til at tage det ind. Kan du ikke sige, hvad billederne skal understøtte, ender du typisk med en samling flotte klip uden retning.
Jeg ser det ofte hos nye kursister: de har optaget ti minutter af en havn, men ingen af optagelserne viser det, interviewet handlede om. Derfor begynder vi i pensummet med vinklen og først bagefter med kameraet. Tjek, om du kan formulere en vinkel i en enkelt linje, og om du kan nævne tre ting, seeren skal kunne se.
Hvis du allerede nu kan svare på det, er du et godt stykke ad vejen. Hvis ikke, er det ikke et problem, men det fortæller dig, hvor du skal starte.
- Kan du skrive reportagens vinkel i én sætning?
- Kan du nævne tre ting, seeren skal se med egne øjne?
- Ved du, hvad interviewet skal have billeder til?
Shotliste: planlæg, inden du går ud
En shotliste er en enkel oversigt over de billeder, du vil hjem med: totalbilleder, halvnære, detaljer, og hvem eller hvad der er i dem. Den behøver ikke være pæn. Den skal bare være skrevet, før du står på stedet, hvor tiden ofte er knap, og hvor du nemt glemmer det kedelige, men nødvendige.
Spørg dig selv, om du kan lave en shotliste til en scene, du kender. Prøv for eksempel en bagers morgen eller en lokal klub, der pakker ud til en tilstelning. Hvis du hurtigt kan sætte ti punkter på listen og se, hvilke der mangler variation, har du den rette tankegang. Hvis du kun tænker i et par flotte optagelser, er det netop det, vi øver.
På kurset arbejder vi med skabeloner, du kan tilpasse. Tjek, at du er indstillet på at skrive og afkrydse, ikke bare optage løs.
- Totalbillede, halvnært og detalje til hver scene
- Handlinger, ikke kun omgivelser
- Plads til det uventede, men en liste at vende tilbage til
Indsamling af supplerende billeder i felten
Supplerende billeder samler du, mens situationen stadig er i gang. Mange opdager først i klipperummet, at de ikke har noget at lægge ovenpå en sætning, og så er det for sent. Overvej, om du er villig til at blive på stedet nogle minutter ekstra, efter interviewet er slut, og optage hænder, værktøj, skilte og bevægelse.
Efteråret byder på gode betingelser, men lyset skifter hurtigt, og dagene bliver kortere. Det betyder, at du skal planlægge optagelserne i den tid, lyset holder. Tjek, om du har strøm, plads på telefonen og en holdbar måde at stabilisere den på, før du tager af sted.
Spørg også, om du har husket at bede om lov, hvis der er genkendelige personer i billedet. Det er en del af håndværket og noget, vi gennemgår sammen.
- Optag hver detalje i mindst ti sekunder
- Skift vinkel, så du ikke har samme billede tre gange
- Tag lyd med, også fra baggrunden
Klip: rytme, rækkefølge og hvad der kan skæres væk
Når du klipper, bliver du hurtigt klar over, hvad du har og ikke har. Et godt klip begynder med at lytte til interviewet og vælge de sætninger, der bærer. Derefter lægger du billeder ovenpå, så de fortæller det samme eller tilføjer noget. Spørg dig selv, om du kan lide at fjerne ting. Det er ofte det sværeste: at skære et fint billede væk, fordi det ikke hjælper fortællingen.
Du behøver ikke dyrt udstyr eller avanceret software for at komme i gang. Det vigtigste er tålmodighed og vilje til at se materialet igennem flere gange. På kurset klipper du dine egne optagelser, og vi gennemgår dem sammen, så du kan se, hvad der virker, og hvad der ikke gør.
Tjek, om du har tid til at se dit eget materiale kritisk igennem, før du kalder det færdigt.
- Lyt først, klip billeder bagefter
- Fjern det, der gentager sig
- Se klippet uden lyd, og tjek, om det stadig giver mening
Tid, udstyr og forudsætninger
Det kræver ingen forudgående uddannelse at begynde. Du skal have en smartphone, der kan optage video, og lyst til at øve. Overvej, hvor meget tid du kan afsætte mellem undervisningsgangene, for det er i øvelserne mellem dem, du lærer mest. Et par timer om ugen er realistisk for de fleste voksne med job og familie.
Du skal heller ikke forvente at kunne levere professionelt færdige reportager efter første modul. Målet er, at du kan planlægge, optage og klippe en kort, sammenhængende historie og forklare dine valg. Det er et realistisk resultat og en solid base at bygge videre på.
Tjek, at du har plads på telefonen, og at du er rolig ved tanken om at få feedback på dit materiale.
- Smartphone med fornuftigt kamera
- Et par timer om ugen til øvelser
- Åbenhed over for kritik af eget arbejde
Passer det til dig? Tre afsluttende spørgsmål
Nu har du gennemgået listen. Slutteligt kan du stille dig selv tre spørgsmål. Vil du hellere lære at fortælle med billeder end bare at optage? Er du klar til at arbejde struktureret med en shotliste, også når det føles omstændeligt? Og er du villig til at klippe fra, når materialet kræver det?
Hvis du kan svare ja til de fleste, er B-roll og klip et godt næste skridt. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte os og fortælle, hvad du har optaget indtil nu. Vi kan sammen se på, hvor du står, og om modulet passer til dine behov.
Husk, at reportina er et sted at øve håndværket, ikke en nyhedsorganisation. Du bruger dine egne emner og optagelser, og målet er, at du bliver sikrere i din egen fortælling.
En god beslutning bygger på, at du kender din vinkel, vil arbejde med shotlister, er klar til at samle billeder i felten og tør klippe kritisk. Går du listen igennem med ærlige svar, ved du, om modulet B-roll og klip passer til dig lige nu, eller om du bør øve noget andet først. Skriv til os, hvis du vil tale om det.
Læs også
Hvorfor lyder mit interview dårligt, når jeg optager udenfor?
Det spørgsmål får vi oftere end noget andet: lyden er ujævn, vinden larmer, og stemmen drukner. Her er svarene på, hvad der går galt, og hvad du kan gøre ved det.
Fra vinkel til afrunding: sådan bygger vi reportagen op på kurset
Vi har samlet forløbet om reportagens opbygning i én rækkefølge, så du går fra vinkel og manuskript til scener og afrunding med feltøvelser undervejs.
Reportagens opbygning, når mørket falder på: forbered efteråret
Efteråret giver korte dage og blødt lys. Her er råd til at planlægge scener, indledning og afrunding, så din reportage holder sammen, også når tiden i felten er knap.