Hvad er B-roll, og hvorfor klipper du aldrig uden den?
Mathilde Kjærsgaard
5 min. læsetid
B-roll er de supplerende billeder, der bærer fortællingen mellem interview og scener. Her forklarer jeg ordet i klart sprog og viser, hvordan du bruger det i dit klip.
Ordet B-roll og hvor det kommer fra
B-roll er billeder, der ikke er hovedoptagelsen. Hovedoptagelsen, a-rollen, er typisk interviewet, hvor en person taler direkte til kameraet eller til dig. B-roll er alt det, du lægger ovenpå eller imellem: hænder, der arbejder, en gade, et skilt, en dør, der åbner. Ordet stammer fra en tid, hvor der blev klippet mellem to filmruller, og navnet har holdt sig i faget.
Når jeg underviser, oplever jeg tit, at kursister tror, B-roll er pynt. Det er det ikke. B-roll er den del af reportagen, der viser, hvad personen i interviewet taler om. Siger en landmand, at marken har været våd i flere uger, skal seeren se marken, ikke kun hans ansigt.
Derfor planlægger du B-roll lige så grundigt som spørgsmålene. På vores pensum starter vi med at tale om det, før du overhovedet har taget telefonen op.
- A-roll: interviewet eller den bærende fortælling
- B-roll: supplerende billeder, der viser det, der siges
- Cutaway: et kort B-roll-klip, der afbryder et talende billede
Hvorfor billederne skal gøre et arbejde
Et godt B-roll-klip har en opgave. Det kan dokumentere, forklare, skabe stemning eller dække et klip, så et hop i interviewet ikke ses. Hvis et klip ikke løser en af de opgaver, skal det ud, uanset hvor flot det er. Det er en hård regel, men den gør dit klip kortere og tydeligere.
Tænk på B-roll som bevis og ledsagelse. Når et interview fortæller om en lukket butik, er billedet af skodderne nede dokumentation. Når en frivillig beskriver sin morgenrutine, viser kaffekoppen og nøglerne, at hun taler om noget konkret og levende.
Jeg beder altid kursisterne skrive én sætning ud for hvert klip: hvad gør dette billede for seeren? Kan de ikke svare, er klippet ikke klar til tidslinjen.
Shotlisten: planlæg billederne, før du rejser
En shotliste er en enkel oversigt over de billeder, du vil hjem med. Den behøver ikke være pæn. En liste på et stykke papir med tolv til femten linjer er nok til en kort reportage. Skriv, hvad billedet viser, hvor langt væk du står, og hvad det skal bruges til i klippet.
Variation er nøgleordet. Medbring et totalbillede, der viser stedet, et halvnært billede af personen i handling og et detaljebillede af noget, der kun findes dér. Med de tre størrelser kan du klippe jævnt og undgå, at alt ligner hinanden.
Underviser du dig selv, så øv dig på noget nært: din egen bydel, en lokal forening eller en markedsdag. Du lærer mere af to timers planlagt optagelse end af en hel dag, hvor du filmer løs.
- Totalbillede: viser sted og sammenhæng
- Halvnært: personen i en handling
- Detalje: en genstand, en hånd, en tekst
Sådan indsamler du billeder, der kan klippes
Når du optager B-roll, så hold kameraet stille i mindst ti sekunder pr. billede. Det føles længe i felten, men i klippet skal du bruge tre til seks sekunder, og du skal have luft i begge ender. Undgå at zoome og panorere uden grund; bevægelse skal have et mål.
Optag også billeder, du ikke har planlagt. Når en person går hen mod en dør, er der ofte noget værd at følge. Men vend altid tilbage til shotlisten, så du ikke kommer hjem med tyve minutter af samme gadehjørne.
Hold øje med lyset og med, hvad der står i baggrunden. En fremmed, der kigger direkte ind i linsen, eller et skilt, du ikke har lov at vise, kan ødelægge et ellers godt klip. Tjek skærmen, før du går videre.
Klip: lad billederne følge ordene
Når du klipper, starter du med interviewet og bygger billederne ovenpå. Find de steder, hvor personen nævner noget, man kan vise, og læg B-roll over de ord. Lad gerne billedet komme et halvt sekund før ordet, så seeren ser, hvad der tales om, i samme øjeblik hun hører det.
Brug lyden som lim. Selv når billedet skifter, kan interviewets stemme køre videre, og det gør overgangen blød. Omvendt kan stedets lyd, en dør, en maskine, trin på grus, bære et skift mellem to scener uden en eneste forklaring.
Klip ikke for hurtigt. Et billede, der får lov at blive stående, virker roligere og mere troværdigt end en række hurtige klip. Når du er i tvivl, så vælg det længste klip, der stadig har noget at vise.
- Billedet kommer lidt før ordet
- Interviewets lyd kan køre over flere klip
- Klippet er kortere, end du tror
Fejl, jeg ser igen og igen
Den hyppigste fejl er at bruge B-roll som tapet. Alt, hvad der er filmet, lægges ind, så længe der er plads, og fortællingen drukner i smukke, men ligegyldige billeder. Den næstmest almindelige er at bruge billeder, der ikke passer til det sagte, så seeren mærker, at noget ikke stemmer.
En tredje fejl er at glemme at afklare, om man må vise det, man filmer. Børn, privatadresser og personer i baggrunden kræver omtanke. Spørg, når du er i tvivl, og skriv det ned.
Den sidste fejl er at gemme sig bag billederne. Reportagen skal stadig have en vinkel og en pointe. B-roll understøtter den, men erstatter den ikke.
B-roll er ikke pynt, men en del af fortællingen. Planlæg billederne med en shotliste, optag med ro og variation, og klip dem, så de følger det, der siges. Øv dig på små emner i din nærhed, og spørg dig selv ved hvert klip, hvad det gør for seeren. Med den vane bliver dit klip både kortere og klarere i de her uger og fremover.
Læs også
Interviewfejl, der koster dig det gode citat, og hvordan du undgår dem
Mathilde gennemgår de fejl, vi oftest ser, når kursister optager deres første interviews, fra manglende forberedelse til spørgsmål, der lukker samtalen, og viser, hvad du kan gøre i stedet.
Hvad lyd på location koster, og hvad der driver prisen
Ren lyd behøver ikke et dyrt udstyrsskab. Camilla gennemgår, hvad mikrofon, recorder og tid i felten reelt koster, og hvor pengene gør mest nytte.
Hvad interviewtræning koster, og hvad der driver prisen
Prisen på interviewteknik afhænger af gruppestørrelse, feltdage og feedback. Her gennemgår jeg, hvad der er med, og hvad der gør forløbet dyrere eller billigere.
